Kennelinfo
Kennel min bedste ven er etableret i maj 2006.
Vores mål er at opdrætte sunde Border Collies med gode arbejdsegenskaber. Vi finder at det er vigtigt at beholde deres funktion og instinkt, derfor benytter vi udelukkende hunde i avl som har bevist deres værd som hyrdehunde og som er i orden sundhedsmæssigt og mentalt.
Vi bruger kun hunde i avl som er fri for HD og som er øjenspejlet. (Se mere under Border Collien i menuen).
Vi følger vores afkom på nært hold og står altid til rådighed ved eventuelle udfordringer/problemer.
Vi står til rådighed hvis hunden skal passes ved ferier – ifølge forudgående aftale.
Vi håber på at kunne samle folk til hvalpetræf og til events på kennelen f.eks i forbindelse med træningsweekend.
Der vil blive tilbudt hvalpemotivation på vores hundeskole www.sportshunden.dk (hvis køber bor på Sjælland eller Fyn er vi behjælpelige med at finde et godt sted at træne, hvis du ikke allerede kender et).
Besøg – Du ringer bare, så aftaler vi tidspunkt.
Læs mere under ”Hvalpeinfo”.

På udkig efter hvalp? – Et par gode råd
Køb altid hvalpe med stamtavle. På den måde kender du dens ophav (familie) og du får en idé om hvad du køber. Du opnår nogen sikkerhed på at der ikke bliver avlet på noget der ikke er værd at avle på.
Besøg altid flere kenneler inden du beslutter dig for at købe en hvalp.
Se forældrene, såfremt det er muligt. (Gerne i arbejde).
Læs hundebøger om hundetræning, hvalpe, om racen med videre.