Border Collien
Racen blev i sin tid, udviklet til at hente får hjem fra det
bakkede landskab i England og Skotland. Dette arbejde stillede store
krav til datidens Border Collie og man avlede på hunde med de
rigtige arbejdsegenskaber, på den måde blev Border Collien
mere og mere unik og specialiseret - men på forskellig måde,
alt efter behovet. En effektiv hyrdehund var af stor værdi, da
det jo sparede hyrden for en masse hårdt arbejde.
Border Collien er altså oprindeligt fremstillet til at bestille
noget, de er lavet til at samarbejde, men også til at kunne tage
beslutninger på egen hånd, når hyrden ikke lige er
inden for rækkevidde. Denne intelligens og power er enestående
for racen og derfor kan Borde Collien udfylde forskellige roller. Problemet
er bare at når der avles væk fra de oprindelige arbejdsegenskaber
bliver disse svagere - for så på et tidspunkt helt at forsvinde.
Nogle dyrker udstilling og vil have den rigtige FCI standard, andre
vil have hurtigheden og samarbejdet som kan bruges i agility og lydighed.
Andre igen vil lave HTM (heelwork to music) Og så er der dem
der gerne vil kunne udføre et reelt stykke hyrdearbejde med
sin hund på hobbyplan eller som professionel. Andre kombinerer
tingene på kryds og tværs.
Det er ikke nemt og det giver anledning til en masse sund og nødvendig
debat i Border Collie verdenen.
En ting er sikkert Border Collien vil bruges til noget. Den bedste
man kan give en Border Collie er arbejde. En Border Collie kan ikke
motioneres til ro, så bliver den bare med udholdende. Den har
brug for at bruge sine evner. Det er derfor vigtigt at træne
med sin Border Collie på den ene eller den anden måde.
Desværre kan alle ikke have får, så man kan tilbyde
sin Border Collie hyrdetræning, men så må man finde
fornuftige alternativer!
Hvis man forstår racen og formår at give den dét,
som den har brug for, i form af hjernearbejde, træning og den
rigtige motion, så har man verdens bedste ven og arbejdskraft.
Hvis man ”bare” skal have en klappehund, skal man ikke
have en Border Collie, for så har man købt en masse
problemer med pels!
Border Collien kommer i mange forskellige variationer, farver og
aftegninger. Nogle er spinkle, andre tætte. Nogen med kort
pels andre med lang pels.
Border Collien – Kort om HD og CEA
CEA:
CEA er forkortelsen for Collie Eye Anomaly. CEA er en øjensygdom
og betyder at der er en anormal udvikling af øjet. Der findes
forskellige typer af CEA, man kan DNA teste for CEA/CH.
Øjenlysning/øjenspejling:
Hvalpe fra Kennel min bedste ven bliver øjenspejlet når
de er ca. 7 uger gamle i forbindelse med sundhedscheck.
Ved en øjenspejling undersøges der for en lang række
sygdomme bl.a. Collie Eye Anomaly (CEA), Persisterende Pupilmembran
(PPM), Persisterende Hyperplastisk Tunica Vasculosa Lentis/Primær
Vitreus (PHTVL/PHPV), Catarakt (medfødt), Retinal Dysplasi
(RD), Hyoplasi af N. opticus/mikropapil, Entropion/Trichiasis, Ektropion/Makroblefaron,
Distichiasis/Ektopiske Cilier, Cornea Dystrofi, Cataract (ikke medfødt),
Linseluksation (primær), Retinal Degeneration (PRA).
Alle avlsdyr hos Kennel min bedste ven bliver øjenspejlet
som voksne, inden de bliver brugt i avl.
HD:
HD står for hofteledsdysplasi. Det er en lidelse, hvor lårbenshovedet
ikke passer ordentligt ind i hofteskålen. HD er en arvelig
betinget sygdom. Arvegangen er det man kalder "polygen",
d.v.s. at mange forskellige gener afgør, hvorvidt en hund
er disponeret for at få sygdommen. Hvis hunden er arveligt
disponeret, har den stor risiko for at få HD, især hvis
den udsættes for negative miljøpåvirkninger som
forkert fodring, overdreven motion eller hurtig vækst.
Hvis en hund har HD-status A betyder det den ikke har hofteledsdysplasi.
Hvis en hund har A på højre hofte og C på venstre
bliver HD-status: C.
A er altså det bedste og derefter følger resten af alfabetet.
HD: B er det ringeste HD resultat der må avles på ifølge
specialklubben.
|